G

Golden Lion er et lille, charmerende dansk hotel beliggende i attraktive omgivelser ved havet nær Jomtien, midt i et af verdens bedste golfdistrikter.

Med plads til 30 gæster henvender vi os til dem, som foretrækker et hyggeligt og intimt ferieophold fremfor upersonlig masseturisme. Måske er det derfor, vores gæster bliver ved med at vende tilbage.

Vi tilbyder privat transport til/fra Bangkok lufthavn og vores dansktalende personale arrangerer golf- og rundrejser. Du køber selv flybilletten – og får til gengæld hotelophold til priser fra kr. 300,- for et dobbeltværelse.

Golden Lion byder velkommen til Thailand - Smilets Land

G

Golden Lion er nyopført i 2007 og centralt beliggende i rolige omgivelser mellem feriebyerne Jomtien og Pattaya, som tilbyder et større udbud af restauranter, natteliv og butikker. Hotellet ligger blot 250 m fra en smuk badestrand med palmer og liggestole. Endvidere findes gode indkøbsmuligheder nær hotellet samt et attraktivt vandland indenfor gåafstand.  

Priserne for et dobbeltværelse ligger fra kr. 300,- pr. døgn og vi tilbyder gratis opredning til barn under 5 år.

Alle vores værelser har høj standard med tilhørende havvendt balkon, aircondition, minibar/køleskab, bad/toilet, kabel TV og gratis trådløst internet.

I hotellets stueetage har vi vores åbne gårdhave, som er dekoreret med skulpturer og et lille springvand. Her kan man få serveret morgenmad eller nyde en kold forfriskning.

På vores Facebook-side vil man bl.a. kunne se video fra hotellet, læse tidligere gæsters kommentarer, samt finde hotellets placering på Google Maps. Ligeledes vil aktuelle tilbud og pakkeløsninger blive annonceret løbende:

facebook.com/goldenliongolf

Klik '→' for flere hotel billeder

T

Thailand har længe været et foretrukket rejsemål for golfspillere og er i dag Asiens førende golfdestination. Vi har vores udgangspunkt i området sydøst for Bangkok også kaldet The Eastern Seabord eller den Thailandske riviera. I dette dejlige område findes 18 golfbaner af høj klasse designet af så berømte navne som Jack Nicklaus - Nick Faldo - Pete Dye - Trent Jones. Med disse baner er området et af verdens bedste golfdistrikter.  

Vi arrangerer golf efter behov og er normalt afsted 2-3 gange ugentligt. Endvidere er der gode træningsmuligheder på en 9 hullers par-3 bane, som ligger i gåafstand fra hotellet.

På vores Facebook-side vil vi løbene have forskellige pakkeløsninger for golfspillere opslået:

facebook.com/goldenliongolf

Klik '→' for flere golf billeder

G

Golden Lion tilbyder en bred vifte af rundrejser, som kan indeholde alt lige fra kultur, badeferie, natur til storby.  

Et eksempel på en rundrejse kunne være en 3-dages tur til blandt andet den legendariske bro over floden Kwai og "Dødens Jernbane", det flotte floating market, buddhistiske templer og naturskønne områder med elefanttrekking og overnatning på husbåd. Vi kan også arrangere sejlture til de omkringliggende øer koh Samet eller koh Lahrn med smukke strande eller en storbytur til Bangkok, hvor kongepaladset Grand Palace, den Gyldne Buddha samt en bådtur på byens kanaler kan opleves.

Da vi har vores egen minibus med fast chauffør, kan vi også skræddersy rundrejserne til vores gæsters helt egne individuelle ønsker.

Udover rundrejser arrangerer vi endags udflugter til forskellige seværdigheder i nærområdet. Dette kunne være et besøg på krokodillefarm, danse/teater shows, dykning eller dybhavsfiskeri.

Nær hotellet vil det være muligt at dyrke forskellige former for vandsport samt sportsaktiviteter for dem som ønsker en mere aktiv ferie.                                                                 

Klik '→' for flere rundrejse billeder

F

For at reservere et værelse skal man blot skrive en e-mail til os på:  

kontakt@golfthailand.dk

Skriv venligst i hvilken periode værelset ønskes reserveret, samt om det skal være et dobbelt eller single værelse. Herefter vil vi skriftlig bekræfte at reservationen er foretaget.

Ønskes afhentning i Bangkok lufthavn skal det aktuelle tidspunkt for ankomst enten nævnes i mailen eller angives på et senere tidspunkt.

V

Vi besvarer gerne eventuelle spørgsmål og giver uddybende information.

Skriv en e-mail til:  

kontakt@golfthailand.dk

eller ring på telefon:

Thailand: 0066 (0) 863941010
Fax: 0066 (0) 38252357